Skip to main content
Home » Attraktiv arbejdsplads » Team-udvikling kan skabe store forandringer i virksomheden
Attraktiv Arbejdsplads

Team-udvikling kan skabe store forandringer i virksomheden

Foto: Pexels

Team-udvikling eller -processer, hvor der arbejdes målrettet på at udvikle og forbedre relationer i virksomheden, kan gøre en stor forskel for virksomhedens almene drift, hvilket kan dokumenteres.

Et team-event kan give en særlig og mindeværdig oplevelse, som de ansatte kan dele sammen, siger Carsten Brandt fra Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning. I en virksomhed kan man nogle gange få sat hinanden i kasser, hvor man har et bestemt billede af hinanden og kun kender til nogle bestemte kompetencer. ”Vi ser måske hinandens adfærd, men vi har ikke viden om hinandens kompetencer. Team-events kan være med til at åbne vinduet, så man kan se mere af mennesket, og hvad personen kan. Det kan være brugbart i en virksomhed, hvor man arbejder sammen på kryds og tværs,” siger Carsten Brandt.

Team-events kan skabe sociale bånd og give de ansatte i virksomheden en unik oplevelse sammen. ”Det kan være en måde at styrke et i forvejen godt sammenhold og en måde at belønne de ansatte, så man sikrer fortsat god stemning og arbejdsmoral i virksomheden. Hvis man til gengæld oplever samarbejdsproblemer i virksomheden, kan man overveje team-udvikling, der er mere procesorienteret,” siger Carsten Brandt.  Overordnet set er der to grene inden for teambuilding. Den ene gren fokuserer på team-events, hvor man som virksomhedsansatte tager ud og får sig en god oplevelse sammen eller for at fejre, at man har rundet et hjørne.

Team-processer

Den anden gren af teambuilding fokuserer på udvikling af virksomhedens ansattes relationer og kaldes team-processer. Det er en procesorienteret og målrettet tilgang over længere tid, som har en tydelig dokumenterbar virkning, når processen gøres rigtigt og resultatet implementeres og følges op løbende, når man kommer hjem, siger bestyrelsesformand Carsten Brandt, der selv arbejder med team-processer. ”Team-processer kan give en vanvittig positiv effekt. Vi har eksempelvis oplevet, at et trafikselskab på et halvt år har fået halveret antallet af passagerklager efter et forløb, hvor der har været fokus på proces og udvikling,” siger Carsten Brandt, bestyrelsesformand i Brancheforening for Teambuilding og Ledertræning.

Styrk samarbejdet i virksomheden

I et teambuilding procesforløb er det vigtigt, at man laver sit forarbejde grundigt, så man har styr på præcist, hvad man ønsker at udvikle på, og hvori udfordringerne ligger.  ”Det er vigtigt, at man har et afklaret mål, når man vil lave teambuilding, så man får skabt rammerne, hvor man kan udvikle sig som enhed. Man skal fra starten have fuldstændigt styr på, hvad målet er, og at man har lavet den rigtige plan for udvikling, at man får implementeret ændringerne og målt på det efterfølgende. Det sikrer, at man køber en løsning, som har den ønskede virkning,” siger Carsten Brandt og understreger, at mål og midler skal passe sammen, og det kan en god teambuilding virksomhed matche. ”Hvis man har et problem i ledergruppen, sender man dem ikke ud på en kajaktur. Det virker ikke alene. Der skal noget helt andet og mere til,” siger Carsten Brandt.

Alle virksomheder kan bruge teambuilding

Team-processer kan være virksomt for stort set alle virksomheder, ”I alle virksomheder, der oplever et behov for udvikling og effektivisering, og hvor der er samarbejde mellem mennesker, kan der være noget at hente i teambuilding. Det er en kæmpe milliardindustri, og hvis man spørger de store virksomheder og organisationer, så benytter stort set alle sig af det, og vil mene at det virker, men de har som oftest også prøvet noget, der ikke virker. Derfor søger mange almindeligvis også råd fra kolleger i deres netværk, som har oplevet en dokumenteret virkning af den teambuilding, de har været i gennem,” siger Carsten Brandt.

Next article