Fylder man som virksomhed ’det sorte guld’ kaffe i god kvalitet på medarbejderne, så kommer der næsten også guld ud i den anden ende – i form af medarbejdertilfredshed og -trivsel samt øget produktivitet.
Man skal aldrig undervurdere betydningen af ’a damn fine cup of coffee’ i arbejdsmæssig sammenhæng. Det gælder såvel for Special Agent Dale Cooper i Twin Peaks som for medarbejdere på danske arbejdspladser, f.eks. hos den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE.
”Bedre kaffe har
hos os givet medarbejdertilfredshed og -trivsel, og det har også
afledt, at vi bedre kan fastholde vores medarbejdere. Det er kommet bag
på mig, hvor meget det betyder mht. medarbejderfastholdelse. Det har
større betydning i trivselsøjemed, end man umiddelbart tænker,” siger
Kenneth Villum Andersen, der er Servicechef hos MOE.
Medarbejderfastholdelse er et vigtigt mål
Virksomheden ønsker ikke at give slip på de gode medarbejdere, når de først er kommet ind.
”Vi vil gerne fastholde dem med de midler, der nu er til rådighed. Ud over en god lønpakke, udfordrende opgaver og rare kolleger, så handler det om de små ting – goder og forplejning, at gøre dem glade og få dem til at have det godt i dagligdagen. Der betyder kaffe faktisk en stor del, har vi oplevet,” siger Kenneth Villum Andersen.
Topmålet for, hvor særlig en betydning kaffe har, har han oplevet med eks-kolleger, der vender tilbage til virksomheden og siger: ’Det kan godt være, græsset var grønnere det nye sted, men kaffen er bedre hos jer’.
”Det viser, hvor meget det betyder, ellers ville de jo ikke være så opmærksomme på det. Så god kaffe kan virkelig godt svare sig, når det handler om, hvordan folk trives,” konstaterer Kenneth Villum Andersen.
Kaffen giver produktive teams og gode kundemøder
Også hos MOE’s kunder og samarbejdsparter har den gode stemning omkring kaffen spredt sig.
”Pga. vores kantine og vores kaffe er det efterhånden blevet sådan, at i rigtig mange tilfælde holdes møderne her hos os frem for ude i byen, grundet den gode kaffe og frokosten i kantinen. Man kan godt på de bløde værdier udmærke sig, for det betyder meget mere nu end tidligere,” siger Kenneth Villum Andersen.
Virksomhedens solide satsning på de bløde parametre giver medarbejderne et godt afsæt og en positiv stemning fra starten til at skabe gode møder og resultater. Det gælder også for intern mødeaktivitet.
”På de store projekter og konkurrencer, hvor der lægges mange timer og nogle gange arbejdes til sent, er kaffen ’alfa og omega’,” påpeger Kenneth Villum Andersen.
En investering, der betaler sig
For MOE har den bedre kaffe været en investering, men når hele kalkulen gøres op, så ligger den ikke over den gennemsnitlige markedspris.
”Vi
oplevede svingende kvalitet men nogenlunde samme priser hos de
forskellige leverandører. Vi valgte en løsning med frisk mælk, så det
svarer til, hvad man kan få serveret på en god café, og i udvælgelsen
havde vi tre grundlæggende kriterier: Bredt udvalg af kaffe så man kan
ramme forskellige smagsløg, maskinernes kvalitet og en velfungerende
service,” siger Kenneth Villum Andersen.