Charlotte Rønhof
Tidligere underdirektør i Dansk Industri
Danske virksomheder oplever, at sprog- og kulturforskelle fører til, at potentielle eksporteventyr ender ulykkeligt. Men det er der råd for, mener erhvervsorganisationen Dansk Industri.
Uforløst eksportpotentiale
Der er et stort uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder på både nære og fjerne udenlandske markeder. Sådan lyder det fra Dansk Industri. I en analyse vurderer brancheorganisationen, at der er et uforløst eksportpotentiale på 25 milliarder kroner til EU-landene, og potentialet er endnu større uden for EU. Der er flere grunde til, at potentialet endnu er uforløst, men to af de største udfordringer er sprog og kultur. ”Når vi spørger vores medlemsvirksomheder, hvad de kæmper med på eksportmarkedet, bliver fremmedsprogskompetencer ofte nævnt. Det at kunne kommunikere med udenlandske virksomheder er selvfølgelig vigtigt i sig selv, men sproget er også nøglen til at forstå et lands kultur,” fortæller tidligere underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.
Globaliseringen stiller krav
Behovet for at en større sprog- og kulturforståelse bliver både mindre og større som følge af globaliseringen, fortæller Charlotte Rønhof. ”På den ene side lærer store dele af verden at tale engelsk, hvilket forbedrer muligheden for succesfuld kommunikation. På den anden side ændrer det ikke ved, at der stadig er meget forskellige kulturelle koder, som skal knækkes. Og danske virksomheder vil fremover komme i kontakt med flere og flere markeder, så sprog- og kulturforståelse vil fortsat være central,” mener hun.
Store udfordringer uden for EU
Ikke overraskende er udfordringerne færrest i vores nabolande og flest, når man kigger ud over EU’s grænser. For eksempel viser Dansk Industris analyse, at kun fire procent af medlemsvirksomhederne oplever sprogproblemer på det svenske marked. Til sammenligning oplever 34,8 procent af virksomhederne sprogproblemer i Asien. ”Mange virksomheder oplever, at ordrer går i vasken og handler stoppes pga. sproglige og kulturelle udfordringer. Det kan eksempelvis gå galt, hvis repræsentanter fra den danske virksomhed har et perfekt engelsk, mens handelspartnerens engelsk halter. Så er kimen lagt til en fiasko, og det er et problem, man kan møde overalt, også på nærmarkeder som det tyske,” siger Charlotte Rønhof.
Find flersprogede brobyggere
Der er flere ting, man kan gøre for at mindske risikoen for, at handler bryder sammen på baggrund af sprog- og kulturbarrierer. ”Mange virksomheder søger medarbejdere, der kan tale flere sprog. Det kunne f.eks. være den danske ingeniør, der taler engelsk og tysk. Danske eksportvirksomheder får også meget ud af at alliere sig med eksperter, der kender sproget og kulturen i det land, man ønsker at samarbejde med.” siger Charlotte Rønhof og forklarer, at det kan betale sig at finde personer, som kender begge kulturer. Det kan eksempelvis være udlændinge, som er uddannet i Danmark og rejst tilbage til deres hjemland. En anden strategi er at benytte sig af flersprogede udlændinge i Danmark. ”Danmark er efterhånden et sammensat samfund med mange forskellige sprog og kulturer. Mange taler både deres eget modersmål, engelsk og dansk,” siger Charlotte Rønhof. ”Tag for eksempel de mange udenlandske studerende, der foruden en uddannelse som f.eks. IT-specialist kan tilbyde virksomheder et fremmedsprog som modersmål. De kan være en kæmpe gevinst for danske virksomheder og samfundet generelt, hvis vi kan få dem til at blive og arbejde her i Danmark,” mener hun.
Hold det andet fremmedsprog ved lige
En af hovedårsagerne til at danske virksomheder kæmper med fremmede sprog og kulturer er ifølge Charlotte Rønhof, at vi i Danmark alt for længe har negligeret at vedligeholde det andet fremmedsprog. Derfor kæmper vi stadig med at forløse potentialet selv på nære markeder som det tyske og det franske. ”Selvom vi har lært tysk og måske fransk i ungdomsårene, så kender mange nok til, at det kniber med at huske det, fordi vi ikke har vedligeholdt det som voksne. Det hænger sammen med, at man længe har haft en opfattelse af, at engelsk er rigeligt til at begå sig i verdenen. Det er det også, når man rejser rundt, men det er ikke nok, når det gælder forretninger,” siger Charlotte Rønhof. Hun opfordrer derfor universiteter og studerende til at sørge for, at fremtidens arbejdskraft kan begå sig på mere end dansk og engelsk. Også selvom man er uddannet ingeniør eller datalog. ”Det er nødvendigt med et fokus på sprog- og kulturforståelse, hvis vi vil realisere det potentiale, der er på eksportmarkedet,” mener Charlotte Rønhof.
